Hvis du spørger dig selv, om det, du oplever, er psykisk vold, så læg mærke til mønsteret og virkningen på dig. Ved narcissisme i parforhold kan gentagen kritik, kontrol eller nedgørelse gøre det svært at stole på egne oplevelser. En enkelt uenighed fortæller ikke i sig selv, hvad der foregår. Men når du ofte bliver utryg, går på listefødder eller opgiver dine grænser for at undgå en reaktion, er det værd at tage alvorligt.
Er det konflikt eller et mønster, der nedbryder dig?
Uenigheder findes i mange forhold. I en almindelig konflikt kan begge parter som regel sige fra, beskrive deres oplevelse og vende tilbage til emnet, når følelserne har lagt sig. Ved psykisk vold bliver samspillet ofte skævt: Den ene bestemmer, hvad der må siges, mens den anden ender med at undskylde, tvivle på sig selv eller tage ansvar for den andens handlinger.
Se på, hvad der sker igen og igen. Bliver dine ord vendt imod dig? Bliver du mødt med tavshed, trusler, ydmygelser eller kontrol med dine kontakter og valg? Bliver dine grænser først accepteret og siden straffet? Når sådanne handlinger gentager sig, kan de slide på selvfølelsen, også selv om der indimellem er varme eller undskyldninger.
Hold en pause og spørg dig selv: Kan jeg være uenig uden at frygte konsekvenserne? Får jeg lov til at sige nej? Kan jeg fortælle om en hændelse uden straks at blive gjort forkert? Skriv eventuelt dine oplevelser ned et sted, som føles sikkert. Notér, hvad der skete, hvad du sagde, og hvordan du havde det bagefter. Det kan hjælpe dig med at se et mønster, når tvivlen fylder.
Udtrykket narcissisme i parforhold bruges ofte om forhold præget af selvoptagethed, kontrol og manglende respekt for den andens grænser. Det er ikke en diagnose, du selv skal stille. Du behøver heller ikke bevise, at din partner har en bestemt personlighedstype, før du søger hjælp. Det afgørende er, hvordan du bliver behandlet, og om du føler dig tryg.
Når du tvivler på dine egne oplevelser
Efter gentagen nedgørelse eller benægtelse kan det føles, som om du ikke længere kan stole på din hukommelse. Måske bruger du meget energi på at gennemgå samtaler eller finde den helt rigtige forklaring. Det er en forståelig reaktion på et forhold, hvor dine oplevelser ofte er blevet afvist. Tvivlen betyder ikke, at du har taget fejl.
Prøv at holde fast i små, tydelige holdepunkter. Skriv ned, hvad du selv husker, før du spørger andre om deres vurdering. Tal med en person, der lytter uden at presse dig til en bestemt beslutning. Læg også mærke til kroppens signaler: uro, søvnproblemer eller anspændthed kan fortælle, at noget føles utrygt, selv når ordene er svære at finde.
Grænser behøver ikke blive forklaret i lange samtaler. Du kan sige: “Jeg vil ikke tale videre, når du kalder mig det.” Eller: “Jeg går nu, og vi kan tale senere, hvis tonen er rolig.” Brug kun sådanne formuleringer, hvis det føles sikkert. Hvis du frygter, at en grænse kan udløse trusler eller vold, så tal først med en rådgiver eller en person, du har tillid til.
Ved narcissisme i parforhold kan det være svært at skelne mellem egne behov og de forventninger, du har lært at rette dig efter. Øv dig i at mærke efter uden straks at forhandle med dig selv. Hvad ønsker du? Hvad vil du ikke længere acceptere? Hvilken kontakt føles tryg? Du må gerne tage ét spørgsmål ad gangen.
Børn mærker utryghed, også når de ikke kender ordene
Børn kan blive påvirket af psykisk vold, selv når de ikke selv bliver direkte truet. De kan mærke spændinger, høre nedgørende tale eller forsøge at tilpasse sig de voksnes humør. Nogle bliver stille, andre får svært ved at koncentrere sig eller reagerer med vrede. Sådanne tegn fortæller ikke alene, hvad der foregår, men de er grund til at undersøge, hvordan barnet har det.
Tal med barnet i et roligt sprog, der passer til dets alder. Sig, at konflikterne ikke er barnets skyld, og at det er de voksnes ansvar at søge hjælp. Undgå at gøre barnet til budbringer eller fortrolig om forholdets detaljer. Hvis du er bekymret for barnets sikkerhed eller trivsel, så søg støtte hos en fagperson, du har tillid til. Du behøver ikke stå med vurderingen alene.
Hvis du bor sammen med den person, der udøver volden, kan det være nødvendigt at tænke på sikkerhed, før du tager svære samtaler. Aftal eventuelt med en betroet person, hvordan du kan få kontakt, og hvor du kan tage hen, hvis situationen bliver utryg. Gem vigtige oplysninger et sikkert sted, hvis det ikke øger risikoen. Gør kun det, der føles forsvarligt i din situation. Gratis hjælp og rådgivning til mennesker, der har levet med psykisk vold, findes hos Omdrejningspunktet på omdp.dk.
Støtte og fællesskab kan hjælpe dig videre
Det kan være svært at fortælle om psykisk vold, især hvis du længe har fået at vide, at du overdriver. Du kan beskrive virkningen frem for at sætte en etiket på forholdet: “Jeg er blevet bange for at sige min mening” eller “Jeg tvivler ofte på, hvad der skete.” Det giver en rådgiver eller en nær person noget tydeligt at lytte efter.
Omdrejningspunktet tilbyder gratis hjælp, rådgivning og fællesskab til kvinder og mænd, der har levet med psykisk vold. Der tilbydes også gratis gruppeterapi i hele landet og online, herunder hold for mænd. I gruppeterapien arbejder deltagerne med egne temaer i et trygt fællesskab. For kvinder er der åbne drop-in-grupper, som er gratis og anonyme og ikke kræver tilmelding, venteliste eller medlemskab.
Drop-in-grupperne i København mødes hver onsdag kl. 10.00 og kl. 17.30 på Ørnevej 60, 2400 Kbh. NV. I Virum mødes grupperne hver tirsdag kl. 10.00–12.00 på Skolebakken 1, 2830 Virum, og de starter 3. november 2026. I Helsingør mødes gruppen hver torsdag kl. 10.00 på Trækbanen 8. I Thisted mødes grupperne hver onsdag kl. 10.00 og kl. 17.30 på Vestergade 37A, 7700 Thisted.
Gruppestøtte giver plads til at sætte ord på oplevelser sammen med andre, der kender følgerne af psykisk vold. Omdrejningspunktet tilbyder også information, råd og vejledning gennem et nyhedsbrev. Læs om tilbuddene hos Omdrejningspunktet, hvor der også findes information om narcissisme i parforhold.
Du behøver ikke være sikker på alle svar for at række ud. Du kan skrive til en rådgiver, fortælle en betroet person, hvad du oplever, eller undersøge et gruppeforløb. Vælg det skridt, der føles trygt nu. Det tager tid at genfinde egne grænser, og støtte kan hjælpe dig med at mærke, hvad du selv har brug for.